Pensionstillæg: hvornår bliver det sat ned?

Folkepensionen består for de fleste af to dele: et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for enlige og for gifte eller samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige. Det fortæller borger.dk om, når du får folkepension.

I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat, uanset om du er enlig eller gift. Pensionstillægget er 8.729 kr. for enlige og 4.467 kr. for gifte og samlevende. Lægger du dem sammen, er folkepensionen 16.273 kr. om måneden for enlige og 12.011 kr. for gifte og samlevende. Du skal betale skat af din folkepension.

Grundbeløbet bliver ikke påvirket af andre indkomster. Du kan arbejde så meget, du vil, uden at det rører ved grundbeløbet, og din ægtefælles eller samlevers indkomst har heller ikke betydning for det. Det er pensionstillægget, der kan blive sat ned eller helt bortfalde. Hvordan du får folkepension, og hvilke frister der gælder, står i guiden om søg folkepension: frist og tilbagevirkende kraft.

Arbejdsindkomst, for eksempel løn, påvirker hverken grundbeløbet eller pensionstillægget. Det er andre indkomster, der kan sætte pensionstillægget ned. Borger.dk nævner som eksempler ATP Livslang Pension, skattepligtige indkomster fra private pensionsordninger, for eksempel løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og rateudbetalinger, underholdsbidrag og andre løbende ydelser som erstatninger, din ægtefælles eller samlevers offentlige ydelser som kontanthjælp og revalideringsydelse, nettokapitalindkomst og aktieindkomst bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr. Listen er ikke udtømmende.

Det betyder, at en ratepension eller en livrente fra en arbejdsmarkedspension kan sætte pensionstillægget ned, mens løn ikke kan. Skal du vide, hvordan udbetalingerne fra en ratepension og en livrente fungerer, kan du læse guiden om ratepension, aldersopsparing og livrente.

Fra 2025 er begrebet arbejdsindkomst ændret, så det omfatter indkomster, der er AM-bidragspligtige, samt DIS-indkomst. Det gælder folke-, førtids- og seniorpensionister og en eventuel samlever eller ægtefælle. Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge er ikke AM-bidragspligtige og tæller derfor ikke længere som arbejdsindkomst. De skal i stedet ses som anden personlig indkomst. Al indkomst og underskud fra selvstændig virksomhed, bortset fra biblioteksafgift, regnes fra 2025 som arbejdsindkomst, så der ikke længere skelnes mellem aktiv og passiv drift.

Der er tre situationer, og grænserne er forskellige. Pensionstillægget bliver sat ned, når indkomsten er højere end den nedre grænse, og det bortfalder, når indkomsten er højere end den øvre grænse. Nedsættelsen er en procentsats af det beløb, den årlige indkomst overstiger den nedre grænse med.

Kilde: borger.dk, Når du får folkepension. Beløbene er årlige indkomster ud over arbejdsindkomst. Er du ikke pensionist hele året, omregnes beløbene til det antal måneder, du er pensionist.

Er du ikke pensionist hele kalenderåret, omregnes beløbene til det antal måneder, du er pensionist i det pågældende år. Starter du for eksempel som folkepensionist midt på året, er grænserne halvdelen af de beløb, der står ovenfor.

Her er et regneeksempel for en enlig i 2026. Pensionstillægget er højst 8.729 kr. om måneden, svarende til 104.748 kr. om året. Over 99.200 kr. i andre indkomster bliver det sat ned med 30,9 procent af det overskydende. Tallene er regnet ud i kode ud fra satserne fra borger.dk.

Regneeksempel med grundbeløb 7.544 kr. om måneden. Beløbene er før skat og rundet ned til hele kroner. Det er ikke en beregning af din egen pension.

Eksemplet viser, at hver ekstra tusinde kroner i indkomst over grænsen sætter tillægget ned med 309 kr. om året. Ved 438.200 kr. er tillægget væk, og folkepensionen består kun af grundbeløbet på 7.544 kr. om måneden. Det er den laveste folkepension, du kan få.

For gifte og samlevende afhænger nedsættelsen af, om din ægtefælle eller samlever også er pensionist. Er partneren pensionist, medregnes jeres indkomster, og der er en grænse på 198.800 kr. og en nedsættelse på 16 procent. Kilde: borger.dk.

Regneeksempel med pensionstillæg på 4.467 kr. om måneden, grænse 198.800 kr. og nedsættelse på 16 procent.

Er partneren ikke pensionist, ser Udbetaling Danmark bort fra de første 54 procent af partnerens indkomster, der har betydning for pensionstillægget. Har din ægtefælle eller samlever for eksempel en årlig indkomst på 200.000 kr. ud over arbejdsindkomst, ser de bort fra 54 procent, altså 108.000 kr. Resten, 92.000 kr., medtages i beregningen. Grænsen er 198.800 kr., og nedsættelsen er 32 procent.

Regneeksempel. Medregnet indkomst er den indkomst, der er tilbage, efter at de første 54 procent af partnerens indkomst er set bort fra.

Har du en partner, der arbejder, ændrer det altså ikke på dit pensionstillæg, for arbejdsindkomst tæller ikke med. Det er partnerens andre indkomster, for eksempel rente- og aktieindkomst, der kan have betydning.

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til for eksempel varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck. Borger.dk understreger, at varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg ikke udbetales med tilbagevirkende kraft, så du kan kun få dem fremadrettet fra den dag, du søger. Du skal stadig oplyse din arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark, selv om den ikke indgår i beregningen af folkepensionen. Den indgår nemlig i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent, som bruges til at beregne ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Hvordan den personlige tillægsprocent regnes, forklarer guiden om ældrecheck og personlig tillægsprocent. Helbredstillæg og varmetillæg står i guiden om helbredstillæg og varmetillæg, og boligstøtte står i guiden om boligstøtte som pensionist.

Du kan lave et grovt overslag uden særlige værktøjer. Det kræver, at du kender dine årlige indkomster ud over arbejdsindkomst, og at du ved, om du er enlig eller samlevende. Fremgangsmåden er den samme i alle tre situationer, og den bygger på satserne fra borger.dk.

Først lægger du de relevante indkomster sammen for hele året. Det er for eksempel udbetalinger fra private pensionsordninger, ATP Livslang Pension, renter og aktieindkomst. Løn tæller ikke med. Derefter trækker du den nedre grænse fra. Er resultatet nul eller negativt, bliver pensionstillægget ikke sat ned. Er resultatet positivt, ganger du det med procentsatsen, for eksempel 30,9 procent for en enlig. Til sidst trækker du beløbet fra det fulde pensionstillæg for året.

Et eksempel for en enlig i 2026 med 150.000 kr. i andre indkomster: indkomsten er 50.800 kr. over grænsen på 99.200 kr. Nedsættelsen er 30,9 procent af 50.800 kr., altså cirka 15.697 kr. Pensionstillægget bliver dermed cirka 89.051 kr. om året i stedet for 104.748 kr. Regnestykket er kun et overslag, og Udbetaling Danmark afgør, hvad du faktisk får.

Husk, at satserne reguleres hvert år, så tallene i denne guide gælder for 2026. Du kan altid finde de aktuelle beløb på borger.dk.

Din indkomst kan ændre sig i løbet af året, for eksempel hvis du begynder at få udbetalinger fra en ratepension, eller hvis du sælger aktier med en gevinst. Det kan få betydning for dit pensionstillæg. Udbetaling Danmark bruger oplysninger fra Skatteforvaltningen, men du skal selv give besked, hvis din situation ændrer sig på en måde, som myndighederne ikke kan se, for eksempel hvis du flytter sammen med en partner eller bliver gift.

Hvordan skatten påvirker det beløb, du har til rådighed, kan du læse mere om i guiden om skat af pension. Hvis du får for meget udbetalt, kan du risikere at skulle betale beløb tilbage. Det er derfor en god idé at kontrollere dine oplysninger, når du modtager afgørelser fra Udbetaling Danmark.

Det første er, at pensionstillægget er det eneste, der kan blive sat ned på grund af andre indkomster. Grundbeløbet er uafhængigt af, hvad du ellers tjener eller har i pension, og det gælder både for enlige og for gifte og samlevende. Det er derfor aldrig hele folkepensionen, der forsvinder.

Det andet er, at forskellen mellem arbejdsindkomst og anden indkomst afgør, hvad der tæller. Løn er arbejdsindkomst og tæller ikke, mens udbetalinger fra private pensioner, renter og aktieindkomst kan tælle. Læs mere i guiden om arbejdsindkomst som pensionist.

Det tredje er, at grænserne afhænger af din civilstand og af din partners situation. Samlevende med en pensionist har en anden grænse og en anden procentsats end samlevende med en ikke-pensionist. Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige række i tabellen ovenfor, når du laver et overslag.