Pension er et af de områder, hvor de fleste af os har mest på spil og forstår mindst. Pengene bliver trukket automatisk, papirerne er tunge, og udbetalingen ligger årtier ude i fremtiden. Men få valg betyder så meget for din økonomi på den lange bane. Denne guide skærer igennem fagsproget og forklarer roligt, hvordan din pensionsopsparing er bygget op — så du selv kan tage stilling i stedet for bare at lade stå til.
Bemærk: Pensionszonen giver generel, oplysende information om pension og pensionsopsparing. Det er ikke individuel finansiel rådgivning. Satser, lofter og regler ændrer sig — tjek altid de aktuelle tal hos Borger.dk, Skat og dit eget pensionsselskab, og søg professionel rådgivning før større beslutninger om din økonomi.
De tre søjler i dansk pension
Den nemmeste måde at forstå det danske pensionssystem på er at tænke i tre søjler, der tilsammen bærer din indkomst som pensionist. Første søjle er den offentlige: folkepensionen og ATP Livslang Pension. Den er et grundlag, som alle med tilstrækkelig tilknytning til Danmark har ret til, og den finansieres over skatterne. Anden søjle er arbejdsmarkedspensionen — den opsparing, du og din arbejdsgiver indbetaler til gennem dit job, ofte fastsat i en overenskomst eller ansættelseskontrakt. For de fleste lønmodtagere er det her, hovedparten af opsparingen samler sig. Tredje søjle er din egen private opsparing, som du selv opretter oveni, hvis du vil spare mere op, end de to første søjler giver.
Pointen med de tre søjler er, at ingen af dem er ment til at bære det hele alene. Folkepensionen sikrer et grundlag, arbejdsmarkedspensionen bygger ovenpå gennem hele arbejdslivet, og den private opsparing finjusterer, så du kan ramme netop den levestandard, du ønsker. Hvor stor en del hver søjle udgør, varierer meget fra person til person — afhængigt af fag, indkomst, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, og hvor tidligt man er begyndt at spare op.
Pensionstyperne kort fortalt
Inden for anden og tredje søjle findes der tre grundlæggende måder at spare op på, og de opfører sig forskelligt, både når du indbetaler, og når pengene skal ud igen. En livrente udbetales, så længe du lever — den giver en fast, livsvarig indkomst og forsikrer dig mod at "overleve" din opsparing. En ratepension udbetales i rater over en fastsat årrække, typisk mellem 10 og 30 år, og giver dermed en større månedlig udbetaling i en afgrænset periode. En aldersopsparing er en mere fleksibel opsparing, hvor du ikke får fradrag ved indbetaling, men til gengæld kan få pengene skattefrit udbetalt.
De tre typer har hver deres skattemæssige logik og hver deres rolle. For mange giver det god mening at have en kombination — for eksempel en livrente som livsvarigt grundlag og en ratepension eller aldersopsparing til de første, ofte dyrere, år som pensionist. Hvilken sammensætning der passer til dig, afhænger af din indkomst, dine planer og din øvrige økonomi. Vi går i dybden med forskellene i guiden om ratepension, aldersopsparing og livrente.
Pensionstyperne
Ratepension, aldersopsparing og livrente — forskelle, fordele og hvornår hver passer.
Forstå pensionstyperne ›
Skat og pension
Fradrag ved indbetaling, PAL-skat på afkast og modregning ved udbetaling.
Se hvordan skat virker ›
Hvor meget bør du spare?
Tommelfingerregler, dækningsgrad og hvad der afgør dit behov.
Beregn dit behov ›Skat, fradrag og afkast
Skatten er en af de vigtigste grunde til, at pensionsopsparing overhovedet er attraktivt — men den er også det, mange misforstår. På ratepension og livrente får du typisk fradrag, når du indbetaler, så du sparer skat op front. Til gengæld betaler du indkomstskat, når pengene bliver udbetalt. Den bagvedliggende idé er, at mange har en lavere indkomst som pensionist end som erhvervsaktiv og derfor betaler en lavere marginalskat af pengene, når de kommer ud. På aldersopsparing er det omvendt: intet fradrag ved indbetaling, men skattefri udbetaling.
Undervejs beskattes afkastet af din opsparing med PAL-skat på 15,3 procent — lavere end skatten på frie investeringer. Et vigtigt, men overset punkt er samspillet med folkepensionen: udbetalinger fra ratepension og livrente tæller som indkomst og kan reducere folkepensionens pensionstillæg, mens udbetaling fra aldersopsparing ikke gør. Det kan i nogle tilfælde betyde, at den sidst indbetalte krone giver mindre, end man tror. Vi forklarer det hele mere grundigt i guiden om skat og pension.
Hvor meget bør du spare op?
Der findes ikke ét rigtigt tal, men der findes gode pejlemærker. Et udbredt udgangspunkt er en dækningsgrad: hvor stor en del af din nuværende indkomst du ønsker at have til rådighed som pensionist. Mange sigter efter et sted mellem 60 og 80 procent af slutlønnen, ud fra tanken om, at nogle udgifter falder bort, når man går på pension. For at nå dertil peger flere pensionsselskaber og eksperter på en samlet indbetaling — inklusive arbejdsgiverens andel — i omegnen af 12 til 18 procent af lønnen gennem arbejdslivet, men det rette niveau afhænger helt af dine egne forhold.
To ting rykker mere end selve procentsatsen. Det ene er tid: takket være renters rente betyder det meget mere at begynde tidligt end at spare aggressivt sent. Det andet er at tage højde for huller — perioder med studie, deltid, selvstændighed eller orlov, hvor der ikke bliver indbetalt. Vil du regne på dit eget behov, gennemgår vi metoden trin for trin i guiden om hvor meget du bør spare op.
Sådan får du overblik
Det vigtigste, du kan gøre lige nu, er at skabe overblik. Start med at logge ind på PensionsInfo med MitID — der samler systemet næsten alle dine pensioner, forsikringer og din forventede folkepension ét sted. Med det overblik kan du stille dig selv tre spørgsmål: Sparer jeg nok op i forhold til den tilværelse, jeg ønsker? Er min opsparing investeret med en risiko, der passer til min alder? Og betaler jeg mere i omkostninger, end jeg behøver? De tre spørgsmål er kernen i næsten al god pensionsplanlægning.
Når overblikket er på plads, kan du tage stilling til, om du skal justere noget — for eksempel skifte investeringsprofil, samle spredte ordninger eller øge din indbetaling. Vi hjælper dig med det valg i guiden om valg af pensionsselskab og investeringsprofil. Og husk, at den offentlige del af din pension også tæller med: folkepension og efterløn gennemgår, hvad du kan forvente derfra.
Vil du i gang med at spare op eller investere din opsparing?
Flere danske pensions- og investeringsplatforme lader dig oprette en aldersopsparing eller ratepension og selv styre investeringen. Skaf dig først overblik på PensionsInfo, og sammenlign omkostninger, før du vælger.
Annonce: Linket er et annoncelink. Opretter du dig eller handler du via det, kan vi modtage en kommission — prisen for dig er den samme. Det påvirker ikke vores indhold. Læs mere.
Uddybende guides
Denne side er indgangen til emnet. Når du vil dybere ned, fører disse fem guides dig hele vejen rundt om din pension:
- Ratepension, aldersopsparing og livrente forklaret — de tre opsparingstyper og hvornår hver passer.
- Sådan påvirker skat din pension — fradrag, PAL-skat og samspil med folkepensionen.
- Hvor meget bør du spare op til pension? — dækningsgrad, pejlemærker og huller i opsparingen.
- Vælg pensionsselskab og investeringsprofil — risiko, omkostninger og hvad du skal se efter.
- Folkepension og efterløn — hvad kan du forvente — den offentlige del af din pension.
Kort sagt: Din pension er summen af tre søjler. Skaf overblik på PensionsInfo, forstå forskellen på pensionstyperne og deres skat, og tag stilling til, om du sparer nok op og investerer klogt. Så flytter du din pension fra noget, der bare sker med dig, til noget, du selv styrer.