"Sparer jeg nok op til pension?" er et af de mest almindelige — og mest angstprovokerende — spørgsmål om privatøkonomi. Det korte svar er, at der ikke findes ét rigtigt tal. Det lidt længere svar er, at der findes gode pejlemærker og en enkel metode til at regne dig frem til dit eget behov. Her får du begge dele, roligt forklaret.
Bemærk: Pensionszonen giver generel, oplysende information om pension og pensionsopsparing. Det er ikke individuel finansiel rådgivning. Satser, lofter og regler ændrer sig — tjek altid de aktuelle tal hos Borger.dk, Skat og dit eget pensionsselskab, og søg professionel rådgivning før større beslutninger om din økonomi.
I stedet for at jagte et magisk beløb er det mere brugbart at tænke i, hvilken tilværelse du ønsker som pensionist, og arbejde baglæns derfra. Metoden bygger på tre trin: fastlæg din ønskede levestandard, oversæt den til en dækningsgrad, og se, hvad der skal til for at nå dertil. Undervejs ser vi på de tommelfingerregler, der cirkulerer, og hvorfor tid betyder mere end næsten alt andet.
Start med dækningsgraden
Det mest brugte begreb i pensionsplanlægning er dækningsgraden: hvor stor en del af din nuværende indkomst du ønsker at have til rådighed som pensionist. Tanken er, at du sjældent har brug for 100 procent af din løn, når du går på pension. Nogle udgifter falder bort — du sparer måske op til pension, betaler mindre i transport til arbejde, og gælden på boligen kan være afviklet. Derfor sigter mange efter en dækningsgrad et sted mellem 60 og 80 procent af slutlønnen. Har du store planer om rejser eller en dyr livsstil, ligger dit behov højere; lever du enkelt og gældfrit, kan det ligge lavere.
Dækningsgraden er et udgangspunkt, ikke en facitliste. Den bedste version af den tager afsæt i dit eget budget: Hvad koster dit liv realistisk om måneden, når du er holdt op med at arbejde? Hvilke udgifter forsvinder, og hvilke nye kommer til? Jo mere konkret du kan gøre det billede, jo mere præcist kan du vurdere, om din nuværende opsparing rækker.
Tommelfingerreglen om indbetalingsprocent
Et andet udbredt pejlemærke handler om, hvor stor en del af lønnen der skal indbetales. Flere pensionsselskaber og eksperter peger på en samlet indbetaling — inklusive arbejdsgiverens andel — i omegnen af 12 til 18 procent af lønnen gennem arbejdslivet for at nå en fornuftig dækningsgrad. Mange lønmodtagere med en overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension er allerede tæt på det interval uden selv at gøre noget aktivt, fordi indbetalingen sker automatisk. Andre — særligt selvstændige og folk uden pensionsordning på jobbet — skal selv sørge for hele indbetalingen.
Procentsatsen er nyttig som en hurtig temperaturmåling, men den er netop kun en tommelfingerregel. Begynder du sent, skal du indbetale mere for at nå det samme. Har du en formue ved siden af, friværdi i boligen eller udsigt til arv, kan billedet se anderledes ud. Brug procenten til at vurdere, om du er i den rigtige boldgade, ikke som et endeligt svar.
Hvorfor tid slår alt andet
Hvis der er én ting, der betyder mere end selve procentsatsen, er det tid. På grund af renters rente vokser en krone, du sparer op som 30-årig, langt mere end en krone, du sparer op som 55-årig — simpelthen fordi den har flere år til at forrentes. Afkastet lægger sig oven i afkastet år efter år, og over årtier bliver forskellen dramatisk. Det er derfor, det gentages igen og igen: det vigtigste tidspunkt at begynde at spare op på er så tidligt som muligt, også selvom beløbene i starten er små.
Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at forbedre sin situation. Er du kommet sent i gang, kan du stadig rykke meget ved at øge indbetalingen i de sidste arbejdsår, hvor lønnen ofte er højest og udgifterne til børn faldende. Nogle opsparingstyper, som aldersopsparingen, har endda et højere loft tæt på pensionsalderen netop for at gøre det muligt at fylde ekstra på sent. Pointen er ikke at fortvivle over en sen start, men at handle på den viden, du har nu.
Husk hullerne i opsparingen
De fleste forestiller sig et jævnt arbejdsliv med konstant indbetaling, men virkeligheden har huller. Studieår uden pensionsindbetaling, perioder på deltid, tid som selvstændig uden en automatisk ordning, orlov, ledighed eller arbejde i udlandet — alt sammen kan efterlade år, hvor der ikke blev sparet op. Hvert hul betyder ikke bare de manglende indbetalinger, men også det tabte afkast af dem. Når du vurderer, om du sparer nok, er det derfor vigtigt at se på dit faktiske forløb og ikke antage en ubrudt kurve.
Kender du dine huller, kan du kompensere bevidst — for eksempel ved at øge indbetalingen i de år, hvor du har en ordning, eller ved at oprette en privat opsparing i de perioder, hvor jobbet ikke giver en. For selvstændige er dette særligt vigtigt, fordi der ikke er nogen arbejdsgiver til at sørge for opsparingen. Her er en fast, selvvalgt indbetaling ofte det, der skal til for ikke at stå tomhændet ved pensionsalderen.
En enkel fremgangsmåde
Du kan komme langt med fire trin. Ét: Log ind på PensionsInfo og se din forventede samlede pension — inklusive folkepension. To: Lav et realistisk budget for dit liv som pensionist og find dit månedlige behov. Tre: Sammenlign det, du kan forvente, med det, du får brug for, og se, om der er et gab. Fire: Er der et gab, så juster — øg indbetalingen, forlæng arbejdslivet lidt, eller tilpas forventningerne. Selv en beskeden ekstra indbetaling, der får lov at stå i mange år, kan lukke et overraskende stort gab.
Mange pensionsselskaber tilbyder desuden beregnere, hvor du kan lege med tallene og se effekten af at spare lidt mere op eller gå senere på pension. Brug dem som et pejleredskab, men husk, at de bygger på antagelser om afkast og fremtidige regler, der kan ændre sig. Skal du træffe en større beslutning på baggrund af tallene, er det værd at få den vendt med en rådgiver.
Kort sagt
Der findes ikke ét rigtigt beløb, men en god metode: fastlæg din ønskede dækningsgrad, brug indbetalingsprocenten som temperaturmåling, begynd så tidligt du kan, og tag højde for hullerne i dit forløb. Skaf overblik på PensionsInfo, og luk et eventuelt gab, mens tiden stadig arbejder for dig. Vil du forstå, hvordan skatten påvirker det, du reelt får, så læs guiden om skat og pension — og se, hvad den offentlige del bidrager med i folkepension og efterløn.
Vil du øge din pensionsopsparing?
Har du et gab mellem det, du kan forvente, og det, du får brug for, kan en ekstra opsparing lukke det over tid. Flere danske platforme lader dig selv oprette og styre en pensionsopsparing — sammenlign omkostninger først.
Annonce: Linket er et annoncelink (affiliate). Opretter du dig eller handler du via det, kan vi modtage en kommission — prisen for dig er den samme. Det påvirker ikke vores indhold. Læs mere.