Folkepension og efterløn — hvad kan du forvente

Grundbeløb, pensionstillæg, stigende pensionsalder, ATP og efterløn — hvad du realistisk kan forvente.

Folkepensionen er fundamentet under de fleste danskeres alderdom, og efterlønnen er for nogle en vej til at trække sig lidt tidligere. Men reglerne er indkomstafhængige, aldrene stiger, og efterlønnen er blevet gradvist ændret. Her får du et roligt overblik over, hvad du realistisk kan forvente fra den offentlige del af din pension.

Hvor de private ordninger og arbejdsmarkedspensionen er noget, du selv sparer op til, er folkepensionen en offentlig ydelse, du optjener ret til gennem din tilknytning til Danmark. Sammen med ATP Livslang Pension udgør den første søjle i pensionssystemet — grundlaget, resten bygger ovenpå. Lad os se på, hvordan den er skruet sammen, hvornår du kan få den, og hvad der påvirker beløbet.

Sådan er folkepensionen bygget op

Folkepensionen består grundlæggende af to dele: et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for de fleste, men kan aftrappes, hvis du har en høj arbejdsindkomst ved siden af som pensionist. Pensionstillægget er derimod indkomstafhængigt og aftrappes ud fra din samlede indkomst — og her tæller udbetalinger fra ratepension og livrente med. Enlige får et højere pensionstillæg end samlevende og gifte, fordi ydelsen er tænkt som et supplement til at kunne klare sig. Oveni kan der komme tillæg som ældrecheck og helbredstillæg for dem med små indkomster og formuer.

Fordi tillæggene er indkomstafhængige, er der ikke ét beløb, alle får. To personer med samme grundbeløb kan ende med vidt forskellig folkepension, alt efter hvor meget anden indkomst de har. Det er også derfor, samspillet mellem folkepension og egen opsparing er så vigtigt: en stor ratepensionsudbetaling kan reducere pensionstillægget, mens en skattefri aldersopsparing ikke gør. De konkrete satser reguleres årligt, så de aktuelle beløb finder du på Borger.dk.

Folkepensionsalderen stiger

Et helt centralt punkt er, at folkepensionsalderen ikke er fast. Den er sat til at stige gradvist og er politisk knyttet til danskernes stigende levetid: efterhånden som vi lever længere, rykkes pensionsalderen op. Det betyder, at yngre generationer som udgangspunkt skal arbejde længere, før de kan få folkepension, end deres forældre skulle. Præcis hvornår du kan få folkepension, afhænger derfor af dit fødselsår, og det bedste sted at se din egen forventede folkepensionsalder er på Borger.dk, hvor den er beregnet ud fra de gældende regler.

Denne kobling til levetiden er værd at have med i sin planlægning, især hvis du er ung eller midaldrende. Din pensionsudbetalingsalder for private ordninger er også knyttet til folkepensionsalderen, så når den rykker, flytter flere brikker sig samtidig. Regn derfor ikke med en bestemt alder, du har hørt gælder for andre — slå din egen op, og opdater dit billede, når reglerne justeres.

ATP Livslang Pension

Ved siden af folkepensionen står ATP Livslang Pension, som næsten alle lønmodtagere indbetaler til automatisk gennem hele arbejdslivet. ATP er en livsvarig, garanteret ydelse, der udbetales oven i folkepensionen fra folkepensionsalderen. For den enkelte er beløbet ikke stort sammenlignet med en fuld arbejdsmarkedspension, men det er en stabil, livsvarig bund, der supplerer folkepensionen. Fordi indbetalingen sker automatisk, er det ikke noget, du behøver gøre aktivt — men det er værd at kende som en del af dit samlede grundlag.

Efterløn: en frivillig og ændret ordning

Efterløn er en frivillig ordning, der kan give mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionsalderen. Men den kommer ikke af sig selv: du skal være medlem af en a-kasse, betale et særligt efterlønsbidrag gennem mange år og opfylde en række betingelser om anciennitet og optjening. Ligesom folkepensionsalderen er efterlønsalderen gradvist blevet hævet, og selve ordningen er over årene blevet ændret og for mange gjort mindre attraktiv end tidligere. For yngre generationer fylder efterlønnen derfor typisk mindre i planlægningen end for deres forældre.

En vigtig detalje er, at der er indbygget et incitament til at vente: udskyder du efterlønnen og opfylder en udskydelsesregel med tilstrækkelig beskæftigelse, kan du optjene en skattefri præmie og undgå, at din egen pensionsopsparing modregnes så hårdt. Om efterløn kan betale sig for dig, afhænger meget af din situation — din opsparing, dit helbred, dit ønske om at trappe ned og økonomien i selve bidraget. Det er et klassisk eksempel på en beslutning, hvor din a-kasse eller en rådgiver kan regne det konkret igennem for dig.

Seniorpension og tidlig pension

Ud over folkepension og efterløn findes der ordninger målrettet dem, der ikke kan blive ved med at arbejde frem til folkepensionsalderen. Seniorpension kan være en mulighed for personer med væsentligt nedsat arbejdsevne få år før folkepensionsalderen, mens den såkaldte tidlige pension (i daglig tale ofte omtalt som "Arne-pension") giver ret til at trække sig tidligere for nogle med mange år på arbejdsmarkedet. Betingelserne er specifikke og afhænger blandt andet af helbred, anciennitet og alder.

Disse ordninger er ikke noget, alle kan bruge, men de er værd at kende, hvis et langt og hårdt arbejdsliv eller helbredet gør det svært at holde ved til folkepensionsalderen. Om du er berettiget, og hvad de betyder for din samlede økonomi, bør afklares konkret — start på Borger.dk og hos din kommune eller a-kasse, som kan vejlede om netop din situation.

Kort sagt

Folkepensionen er fundamentet, men beløbet afhænger af din øvrige indkomst og din civilstand, og pensionsalderen stiger med levetiden. ATP lægger en stabil, livsvarig bund oveni. Efterløn er en frivillig, ændret ordning, der kræver mange års bidrag og bør regnes konkret igennem. Slå din egen forventede folkepensionsalder op på Borger.dk, og se, hvordan den offentlige del spiller sammen med din egen opsparing i guiden om skat og pension og i vores samlede pensionsguide.