Individuel pension: hvad er det, og hvad skal du overveje?

En individuel pension er en ordning, du selv opretter og vælger frit. Den er ikke knyttet til dit job og er ikke bestemt af en overenskomst, og den adskiller sig dermed fra de to andre dele af pensionssystemet: de lovbaserede pensioner som folkepensionen og arbejdsmarkedspensionerne. Det fortæller borger.dk om individuelle pensioner, som er skrevet af Finanstilsynet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Du opretter ordningen gennem et pensionsselskab eller et pengeinstitut. Her har du flest valg. Du kan bestemme, hvilket selskab du vil bruge, hvor meget du vil indbetale, hvornår pensionen skal udbetales, og hvor længe. Du kan også vælge, hvilke situationer forsikringerne skal dække, og hvordan pengene skal investeres.

Borger.dk skriver, at man kan supplere sin pension ved at indbetale til en individuel pensionsordning. Ordet supplere er vigtigt. De fleste har allerede en folkepension, og mange har en arbejdsmarkedspension. Den individuelle pension kommer oven i. Hvordan alle tre dele hænger sammen, kan du læse om i guiden om pensionssystemet i Danmark.

De mest almindelige individuelle ordninger er ratepension, aldersopsparing og livsvarig livrente. De adskiller sig på fradrag, udbetaling og skat. Tabellen viser hovedtrækkene efter reglerne for 2026. De er hentet fra Skattestyrelsens regler, som også ligger bag guiden om ratepension, aldersopsparing og livrente.

Kilde: skat.dk og borger.dk. Det er hovedreglerne. Dine egne vilkår står i aftalen med dit pensionsselskab eller din bank.

Forskellene betyder, at ordningerne passer til forskellige behov. En ratepension giver fradrag nu og skat senere. En aldersopsparing giver ingen fradrag, men heller ingen skat ved udbetalingen, og pengene bliver ikke modregnet i din folkepension. En livrente giver en fast indtægt, så længe du lever. Hvilken der passer, afhænger af din økonomi og din situation.

Der er lofter for, hvor meget du kan indbetale, uden at det koster dig. Til en ratepension kan du få fradrag for op til 68.700 kr. i 2026, og loftet er samlet for dig og din arbejdsgiver. Indbetaler din arbejdsgiver 40.000 kr. på din ratepension, kan du selv indbetale 28.700 kr.

Til en aldersopsparing kan alle indbetale 9.900 kr. i 2026. Har du højst 7 år til din folkepensionsalder, er beløbet 64.200 kr. Indbetaler du mere, betaler du afgift af det overskydende beløb. Reglerne om 10-års-reglen og afgiften er samlet i guiden om aldersopsparing: hvor meget må du indbetale.

Til en privat livsvarig livrente kan du få fuldt fradrag samme år for op til 63.200 kr. i 2026, når du selv indbetaler. Du kan godt indbetale mere, men så afhænger fradraget af, hvem der indbetaler, og hvornår pengene bliver indbetalt. Husk, at lofterne ændres hvert år, så tjek altid de aktuelle beløb på skat.dk.

Borger.dk skriver, at det er meget forskelligt fra person til person, om man ønsker en individuel pensionsordning. Det afhænger blandt andet af, hvor meget du vil have at leve for som pensionist. To spørgsmål kan hjælpe med at afklare behovet.

Det første er, om du kan opnå din ønskede levestandard med de lovbaserede pensioner og arbejdsmarkedspensionerne, når du går på pension. Det andet er, om du og din nærmeste familie er dækket godt nok ind, hvis du bliver syg eller dør. Det andet spørgsmål handler om forsikringerne i pensionen, som du kan læse om i guiden om pension er også en forsikring.

I sidste ende afhænger beslutningen af, hvor meget du kan og vil undvære nu til fordel for dit liv som pensionist. Borger.dk understreger, at jo tidligere du begynder at spare op, desto mere har du, når du en dag går på pension. Samtidig er det værd at tage hele din livssituation i betragtning. Der er for eksempel sædvanligvis flere penge at spare op med, når man ikke også har store udgifter til børneinstitutioner eller et nyt hus. Det er også en god idé at tage højde for andre opsparinger, for eksempel friværdi i et hus.

Guiden om hvor meget bør du spare op viser, hvordan du kan tænke over beløbet. Den giver ikke personlig rådgivning, og det gør denne guide heller ikke. Vil du have rådgivning om din egen situation, kan du kontakte dit pensionsselskab, din bank eller en uvildig rådgiver.

Mange har allerede en individuel ordning, uden at de tænker over det. Det kan være en gammel ratepension fra et tidligere pengeinstitut eller en aldersopsparing, du oprettede for flere år siden. Du kan se dine egne pensioner på pensionsinfo.dk, som viser ordninger i pensionsselskaber, pensionskasser og banker. Borger.dk linker til PensionsInfo fra siderne om pensionssystemet.

Har du flere små ordninger, kan det give mening at samle dem. Du kan som udgangspunkt flytte en ratepension, en aldersopsparing og en kapitalpension til en ny udbyder, mens en livrente ikke kan flyttes. Hvordan flytning foregår, og hvad du skal være opmærksom på, står i guiden om flytning af pension og klage. Valg af selskab og investeringsprofil beskrives i guiden om valg af pensionsselskab og investeringsprofil.

Borger.dk skriver, at det kan påvirke størrelsen af din folkepension, når din individuelle pension bliver udbetalt. Det er pensionstillægget, der kan blive sat ned. Grundbeløbet påvirkes ikke.

Udbetalinger fra en ratepension og en livrente tæller med blandt de indkomster, der kan sætte pensionstillægget ned. En aldersopsparing gør det ikke. Som enlig i 2026 begynder nedsættelsen, når dine andre indkomster er over 99.200 kr. om året, og den er 30,9 procent af det overskydende. Alle tal og regneeksempler står i guiden om pensionstillæg og indkomstgrænser.

Du bør derfor se på, hvordan udbetalingerne fra de forskellige ordninger fordeler sig, når du planlægger. Hvordan skatten virker på pension, kan du læse om i guiden om skat af pension.

En individuel ordning har som regel en begunstiget, som får pengene, hvis du dør. Ved en ratepension går raterne til den, du har indsat som begunstiget. Ved en aldersopsparing går pengene til den begunstigede uden skat og afgift. Ved en livrente stopper udbetalingen, medmindre der er aftalt garanti eller pension til ægtefælle, samlever eller børn. Det er derfor en god idé at tjekke din begunstigelse, især efter et ægteskab, en skilsmisse eller en ny samlever. Se guiden om begunstiget på pension.

Hver ordning har fordele og ulemper, og de vejer forskelligt for forskellige mennesker. Det er ikke her, du finder svaret på, hvad der er rigtigt for dig, men listen giver en idé om, hvad du kan overveje.

En ratepension giver fradrag for det, du indbetaler. Til gengæld betaler du skat af hver rate, når den bliver udbetalt, og raterne bliver lagt oven i din øvrige indkomst det år. Raterne løber i 10-30 år og ikke livet ud, og det er dyrt at hæve før tid, for afgiften er som hovedregel 60 procent. En ratepension kan også begrænse din aldersopsparing: Begynder raterne 10 år eller mindre før din folkepensionsalder, kan du kun indbetale grundbeløbet til en aldersopsparing.

En aldersopsparing giver ikke fradrag, for du indbetaler penge, du allerede har betalt skat af. Til gengæld er udbetalingen fri for skat og afgift, og pengene bliver ikke modregnet i folkepensionen. Beløbet, du må indbetale, er lavt det meste af livet, og indbetaler du for meget, koster det en afgift. Det koster også at hæve før tid. Undervejs betaler du pensionsafkastskat, ofte kaldet PAL-skat, som er 15,3 procent af årets afkast.

En livsvarig livrente giver en månedlig indtægt, så længe du lever. Den kan til gengæld ikke flyttes, og udbetalingen stopper, medmindre der er aftalt garanti eller pension til ægtefælle, samlever eller børn.

Er du selvstændig, har du ikke en arbejdsgiver, der indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Her kan en individuel ordning være den vigtigste del af din private pensionsopsparing. Reglerne om fradrag og lofter er de samme, men du står selv for at oprette ordningen og for at tænke på dækninger ved sygdom og dødsfald. Guiden om selvstændig og pension går i dybden med det.