Skattefrit arbejde som pensionist

I 2026 kan du tjene op til 13.800 kr. skattefrit ved at udføre småopgaver for private. I 2025 var grænsen 13.100 kr. Det er Skattestyrelsens regel, og den står på siden Pensionister og skattefrit arbejde.

Grænsen er årlig og samlet. Den gælder alle opgaver tilsammen, uanset hvor mange du arbejder for. Du kan altså ikke få 13.800 kr. fra hver kunde. Den er også den samme, uanset hvornår på året du når pensionsalderen. Fylder du pensionsalderen i juli, kan du stadig tjene hele beløbet det år.

13.800 kr. om året svarer til 1.150 kr. om måneden, hvis det blev fordelt jævnt. Tabellen viser, hvor mange timer det er ved forskellige timelønninger.

Regnet som 13.800 kr. delt med timelønnen. Beløbet gælder samlet for hele året og alle, du arbejder for. Timelønnen er et eksempel.

Reglen gælder folkepensionister og personer, der opfylder alderskravet og har ret til folkepension. Du behøver ikke at få folkepension udbetalt. Det er alderen og retten, der tæller. Har du nået alderen, men har ikke søgt, kan du altså godt bruge reglen.

Er du endnu ikke nået til folkepensionsalderen, gælder reglen ikke for dig. Så er arbejdet almindelig indkomst, uanset hvem du udfører det for. Har du en anden ordning på vej, for eksempel tidlig pension eller efterløn, har de deres egne regler for, hvor meget du må tjene ved siden af. De står i guiderne om tidlig pension og efterløn, som du finder på Guides-siden.

Hvornår du kan få folkepension, afhænger af dit fødselsår. Den er 67 år for de ældre årgange og 70 år for dem, der er født i 1971 eller senere. De mellemliggende årgange står i guiden om folkepensionsalder.

Reglen gælder ikke for virksomheder. Og en virksomhed kan ikke dele sin ydelse op og lade en del af den blive til skattefrit arbejde. Skattestyrelsen skriver ligeud, at virksomheder ikke kan omlægge en del af deres tjenester til skattefrit arbejde.

Det skal være småopgaver for private personer. Skattestyrelsen nævner disse eksempler:

• HjemmetHusarbejdeIndkøb, madlavning, strygning, vask og rengøring
• BørnHjælpHente og bringe børn og hjælpe med lektier
• Hus og haveSmåopgaverHavearbejde, vedligeholdelse og mindre reparationer
• FesterServeringVed private arrangementer som konfirmationer og bryllupper

Det betyder ikke noget, om du kender den, du arbejder for. Det kan være familie, venner eller en helt fremmed, så længe det er en privatperson, og opgaven er en småopgave. Større opgaver og opgaver for virksomheder er skattepligtige.

Der er en regel, som mange overser. Arbejdet er ikke skattefrit, hvis den, du arbejder for, bruger dit arbejde til at få servicefradrag eller håndværkerfradrag. Kun én af jer kan få fradrag for den samme betaling. Enten er det dig, der får det skattefrit, eller også er det kunden, der får fradraget.

Ønsker kunden fradraget, skal du give vedkommende en skriftlig serviceerklæring. Den skal blandt andet indeholde dit CPR-nummer og en beskrivelse af arbejdet. Så er indtægten skattepligtig for dig, og ikke skattefri.

Kunden kan altså ikke både få fradrag og lade dig tjene skattefrit. Aftalen mellem jer afgør, hvilken af de to muligheder der bliver brugt, og det skal være klart, før arbejdet bliver udført.

Eksemplerne er opdigtede, men de viser, hvordan reglerne virker, når beløbene lægges sammen.

Første eksempel: Du slår græs og klipper hæk for en nabo og får 6.000 kr. over året. Du hjælper en datter med at hente børn fra skole og får 4.000 kr. Og du serverer ved en konfirmation og får 3.000 kr. Det bliver i alt 13.000 kr., og det er under grænsen på 13.800 kr. Alt er skattefrit, og du skal ikke gøre noget.

Andet eksempel: Du har de samme tre opgaver, men betaling for havearbejdet er 10.000 kr. Så er summen 17.000 kr. Beløbet over grænsen er 3.200 kr. Det er den del, der skal oplyses som indkomst, og som du betaler skat af. De første 13.800 kr. er stadig skattefrie.

Tredje eksempel: Du maler et værelse for en nabo, og naboen vil bruge dit arbejde til at få håndværkerfradrag. Så er betalingen ikke skattefri for dig, fordi kun én af jer kan få fradrag. Du giver naboen en serviceerklæring, og betalingen er skattepligtig indkomst. Er det i stedet dig, der vil have den skattefrie indtægt, får naboen ikke fradrag for den betaling.

Det afgørende er, at grænsen gælder summen af alt, hvad du tjener på småopgaver for private i løbet af året. Beløbet bliver ikke nulstillet pr. kunde eller pr. opgave.

Tjener du mere end grænsen, eller er opgaverne større end småopgaver, er indkomsten skattepligtig. Du skal kun oplyse den del, der ligger over grænsen.

Grænsen er 13.800 kr. i 2026. Kun beløbet over grænsen skal oplyses som indkomst.

På årsopgørelsen skriver du beløbet i rubrik 15, hvis det ikke allerede står i rubrik 12. For at undgå restskat kan du i forskudsopgørelsen skrive det forventede beløb i felt 207, som er anden personlig indkomst. Har du tjent under grænsen, skal du ikke gøre noget.

Det, der ligger over grænsen, bliver til anden personlig indkomst. Hvad skatten bliver i kroner, afhænger af din øvrige indkomst og din kommune, så der findes ikke ét tal, der passer til alle. Din forskudsopgørelse er stedet, hvor du kan lade skatten blive trukket løbende i stedet for at få en regning bagefter.

Hvordan forskudsopgørelsen hænger sammen med din pension, og hvilke felter der bliver brugt, står i guiden om forskudsopgørelse som pensionist.

Ifølge borger.dk har din arbejdsindkomst, for eksempel løn, ikke betydning for, hvor meget du får i folkepension. Det gælder både grundbeløbet og pensionstillægget. Det er andre indkomster, der kan sætte pensionstillægget ned, for eksempel udbetalinger fra privat pension og ATP. Grænserne står i guiden om ældrecheck og tillægsprocent.

Der er dog en undtagelse, som er let at overse. Arbejdsindkomst tæller med, når Udbetaling Danmark regner din personlige tillægsprocent ud. Den bestemmer, hvor stor en ældrecheck, et varmetillæg og et helbredstillæg du kan få. Derfor skal du oplyse arbejdsindkomsten.

Spørgsmål om pension og opsparing, der ligger uden for det offentlige, er samlet i aktier og livsforsikring ved siden af pensionen.