Arbejdsindkomst som pensionist: sådan opgøres den fra 2025

Som folkepensionist må du gerne arbejde. Din arbejdsindkomst, for eksempel løn, har ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du kan derfor arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension. Det skriver borger.dk om, når du får folkepension.

Det gælder både grundbeløbet og pensionstillægget. Din ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst påvirker heller ikke dit grundbeløb, og den påvirker heller ikke dit pensionstillæg. Andre indkomster, som aktieindkomst, kapitalindkomst og private pensionsudbetalinger, kan derimod sætte pensionstillægget ned. Hvordan nedsættelsen virker, kan du læse i guiden om pensionstillæg og indkomstgrænser.

Derfor er det vigtigt, hvad der tæller som arbejdsindkomst, og hvad der tæller som anden personlig indkomst. En indkomst, der er arbejdsindkomst, påvirker ikke pensionstillægget. Er den i stedet anden personlig indkomst, kan den gøre det. Forskellen kan altså have betydning for, hvor meget du får udbetalt.

Selv om arbejdsindkomsten ikke indgår i beregningen af folkepensionen, skal du stadig oplyse den til Udbetaling Danmark. Den indgår nemlig i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent, som bruges til at beregne ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. Det forklarer guiden om ældrecheck og personlig tillægsprocent.

Fra 2025 er begrebet arbejdsindkomst, også kaldet indkomst ved personligt arbejde, ændret. Det omfatter nu indkomster, som er AM-bidragspligtige, samt DIS-indkomst. Ændringen gælder både folke-, førtids- og seniorpensionister og en eventuel samlever eller ægtefælle. Kilde: borger.dk.

Ændringen har fire konkrete følger, som borger.dk opregner. For det første er efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge ikke AM-bidragspligtige og skal derfor ikke længere ses som arbejdsindkomst. De skal i stedet ses som anden personlig indkomst. Dermed kan for eksempel en samlevers indkomst fra efterløn påvirke opgørelsen af pensionistens pension.

For det andet regnes al indkomst og underskud fra selvstændig virksomhed, bortset fra biblioteksafgift, som arbejdsindkomst. Det betyder, at der ikke længere skelnes mellem aktiv og passiv drift af virksomheden. For det tredje medtages DIS-indkomst, som er indkomst fra skibsfart, stadig som arbejdsindkomst, selv om der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af den. For det fjerde gælder alt dette også for udenlandske indkomster: indkomster, der ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var blevet beskattet i Danmark, skal ses som arbejdsindkomst.

Kilde: borger.dk, Når du får folkepension.

Hvilke indkomster, der er AM-bidragspligtige og dermed arbejdsindkomst, kan du læse mere om på skat.dk. Borger.dk nævner som eksempler A-indkomst som almindelig løn og løntilskud, honorarer, feriepenge, ferietillæg, som lønmodtagere med ret til løn under ferie får, periodiske udgiftsgodtgørelser, som ikke er skattefri rejse- eller befordringsgodtgørelse, fri bil, fri kost og logi, fri telefon og andre personalegoder og gratialer. Udenlandske indkomster, som for eksempel løn og overskud fra selvstændig virksomhed, regnes med, når du betaler skat af dem i Danmark.

Derudover er der de tre ting, som fra 2025 også betragtes som arbejdsindkomst: virksomhedsresultat, både overskud og underskud, fra selvstændig virksomhed, hvis indkomsten bliver beskattet som personlig indkomst og undtaget biblioteksafgift, DIS-indkomst og udenlandske indkomster, du ikke betaler skat af i Danmark, men som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var blevet beskattet her.

Hvordan skatten på pension og andre indkomster virker, kan du læse i guiden om skat af pension. Skal du arbejde ved siden af pensionen på småopgaver, kan der gælde særlige regler, som du kan læse om i guiden om skattefrit arbejde som pensionist.

Har du en selvstændig virksomhed, henter Udbetaling Danmark automatisk dit virksomhedsresultat fra din forskudsopgørelse. Du skal derfor kun give besked om ændringer i virksomhedsresultatet, hvis du bliver folkepensionist i løbet af året, eller hvis der sker ændringer i din situation, for eksempel i dit samliv. Hvordan du retter forskudsopgørelsen, står i guiden om forskudsopgørelse som pensionist.

Før 2025 skulle du også oplyse, om indkomsten fra virksomheden kom fra aktiv eller passiv deltagelse i driften. Det skal du ikke længere, fordi al indkomst og underskud fra selvstændig virksomhed, bortset fra biblioteksafgift, fra 2025 regnes som arbejdsindkomst.

Har du biblioteksafgift, skal du være opmærksom, hvis den indgår i dit virksomhedsresultat. Biblioteksafgift er ikke AM-bidragspligtig og er derfor ikke arbejdsindkomst, selv om den indgår i et virksomhedsresultat. Du skal derfor oplyse den som anden personlig indkomst. Er du selvstændig og arbejder videre efter folkepensionsalderen, kan du også have ret til en seniorpræmie, som er beskrevet i guiden om seniorpræmie.

Ændringen kan mærkes i et par. Hvis din samlever får efterløn, tæller den nu som anden personlig indkomst og ikke som arbejdsindkomst. Er du folkepensionist og enlig før, og flytter du sammen med en samlever, der får efterløn, kan den indkomst indgå i opgørelsen af dit pensionstillæg. Er din samlever ikke pensionist, ser Udbetaling Danmark bort fra de første 54 procent af de indkomster, der har betydning for pensionstillægget.

Borger.dk giver et eksempel på den regel: Har din ægtefælle eller samlever en årlig indkomst på 200.000 kr. ud over arbejdsindkomst, ser de bort fra 54 procent, altså 108.000 kr., og medtager de resterende 92.000 kr. i beregningen af dit pensionstillæg. Da grænsen for samlevende med en ikke-pensionist i 2026 er 198.800 kr., ville 92.000 kr. ligge under grænsen og ikke sætte pensionstillægget ned i dette eksempel.

Eksemplet er et regneeksempel og viser kun, hvordan reglen virker. Dine egne indkomster og dit samlivsforhold afgør, hvad der gælder for dig. Er du i tvivl, kan du bruge Udbetaling Danmarks beregner eller kontakte Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark bruger oplysningerne om din indkomst til at beregne, hvor meget du kan få udbetalt i pensionstillæg og i tillæg som helbredstillæg og varmetillæg. Er en indkomst placeret forkert, kan det give en forkert beregning. Hvis en indkomst ender som anden personlig indkomst i stedet for arbejdsindkomst, kan den sætte pensionstillægget ned. Omvendt kan en indkomst, der er arbejdsindkomst, ikke sætte pensionstillægget ned.

Det er derfor praktisk at vide, hvilken kategori en indkomst hører til, inden du taster tal ind. Du kan se de fleste oplysninger på din forskudsopgørelse og din årsopgørelse på skat.dk. Her fremgår blandt andet løn, pension og andre indkomster. Er du i tvivl om, hvordan en bestemt indkomst skal behandles, kan du kontakte Udbetaling Danmark eller Skattestyrelsen.

Reglerne gælder for flere grupper. Borger.dk skriver, at ændringen gælder både folke-, førtids- og seniorpensionister og en eventuel samlever eller ægtefælle. Har du en partner, kan partnerens indkomst derfor også have betydning for dig, selv om det kun er de andre indkomster og ikke partnerens løn, der tæller med i opgørelsen.

Her er nogle eksempler, der viser forskellen. En folkepensionist, der arbejder som konsulent på deltid og får honorar, har arbejdsindkomst. Honoraret påvirker ikke pensionstillægget. En folkepensionist, der får udbetalinger fra en ratepension, har anden personlig indkomst, og den kan sætte pensionstillægget ned.

En samlever, der går på efterløn, har fra 2025 anden personlig indkomst og ikke arbejdsindkomst. Det er en ændring i forhold til tidligere. En ægtefælle, der driver en butik, har arbejdsindkomst uanset om driften er aktiv eller passiv, når virksomheden beskattes som personlig indkomst. En ægtefælle med udenlandsk løn, som ville have været AM-bidragspligtig i Danmark, har også arbejdsindkomst.

Eksemplerne er forenklede. De viser hovedreglerne fra borger.dk og erstatter ikke en vurdering af din egen situation. Læs også guiden om nyt job og pension, hvis du overvejer at skifte arbejde som pensionist.

Start med at logge ind på skat.dk og se din seneste årsopgørelse. Her kan du se, hvilke indkomster Skattestyrelsen har registreret, og om der er tale om løn, pension eller andet. Sammenlign med de oplysninger, du har givet til Udbetaling Danmark. Hvis noget ikke passer, kan du rette det, så beregningen bliver rigtig.