Seniorpension: hvem kan få den?

Seniorpension er en ordning for dig, der har haft et langt arbejdsliv, men ikke længere kan arbejde mere end et par timer. Reglerne står på borger.dk i teksten Hvis du vil søge seniorpension. Alle betingelser skal være opfyldt:

Se også guiden om førtidspension, som er en anden offentlig pension.

• Afstand til folkepensionsalderenHøjst 6 årDu skal ikke have nået alderen endnu
• Anden pensionIngenDu må ikke være tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse
• ArbejdsevneHøjst 15 timerVarigt nedsat arbejdsevne i dit seneste job
• Tilknytning til arbejdsmarkedet25 årSvarende til 25 års fuldtidsarbejde
• Statsborgerskab og bopælDe almindelige kravSom ved andre sociale pensioner

Det er ikke nok at være gammel, og det er ikke nok at være syg. Det er kombinationen af en nedsat arbejdsevne, der er varig, og et langt arbejdsliv, der giver ret til ordningen.

Kravet er, at din arbejdsevne er varigt nedsat, så du i dit seneste job kun kan arbejde 15 timer om ugen eller mindre. Et job tæller med, når det har varet cirka 12 måneder eller længere.

Det er ikke et krav, at du har haft en bestemt diagnose. Det, der tæller, er, hvor mange timer du kan arbejde, og at nedsættelsen er varig. Vurderingen sker ud fra de oplysninger, der ligger i sagen.

Er du i tvivl om, hvad en varig nedsættelse betyder for din situation, kan du se forløbet på borger.dk, hvor der findes en oversigt over sagsforløbet.

Kravet om lang tilknytning svarer til 25 års fuldtidsarbejde. Har du 20 til 25 år, kan du stadig få seniorpension efter en individuel vurdering. Tid i et fleksjob tæller som fuldtid.

Det er fuldtidsår, der tælles. Hvordan Seniorpension præcis opgør din tilknytning, står i vejledningen på borger.dk.

Seniorpension er altså en ordning for dem, der har arbejdet længe. Har du en kortere tilknytning, men en varigt nedsat arbejdsevne, er der andre ordninger. Førtidspension er en af dem, men den er et andet spor, og du kan ikke få både førtidspension og seniorpension.

Du kan få seniorpension, når der er højst seks år til din folkepensionsalder. Tabellen viser de årgange, som borger.dk har med nu.

Kilde: borger.dk. Tabellen viser de årgange, siden har med nu. Årgangene derefter står på borger.dk. Du kan søge 6 måneder, før du opfylder alderskravet.

Sagsbehandlingen kan tage op til seks måneder. Derfor kan du søge seks måneder, før du opfylder alderskravet. Det betyder i praksis, at du kan søge seks og et halvt år, før du når folkepensionsalderen.

Et eksempel: En person født 1. januar 1963 har en folkepensionsalder på 68 år, som nås i 2031. Seks år før er 2025, og den tidligste alder for den årgang er 62 år, altså også 2025. Ansøgningen kan sendes seks måneder tidligere, i 2024. Ændres folkepensionsalderen for din årgang, flytter tidspunkterne sig tilsvarende, og alderen kan slås op på borger.dk.

En enlig kan få 22.053 kr. om måneden før skat i 2026. For gifte og samlevende er beløbet 18.745 kr. Beløbet kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle eller samlever har indkomst over en bestemt grænse. Anden indkomst er tilladt, men den indgår i samme nedsættelse.

Regnet som månedsbeløbet gange 12, før skat og uden nedsættelse for indkomst.

For at få den fulde ydelse skal du have boet i Danmark i en bestemt periode. Har du boet i udlandet, kan du stadig have ret til seniorpension, men ydelsen afhænger af, hvor længe du har boet her.

Sammenlignet med de andre ordninger ligger seniorpensionen højt. Tabellen viser tallene side om side.

Kilder: borger.dk (seniorpension, folkepension og tidlig pension). Seniorpensionen kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle eller samlever har indkomst over en grænse. Tidlig pension er ens, uanset om du er enlig eller ej.

Når du når folkepensionsalderen, afløser folkepensionen seniorpensionen, og så kan pensionstillægget komme ind i billedet. Hvordan det bliver regnet, kan du læse om i guiden om folkepension og pensionstillæg.

Tre ordninger lader dig stoppe før folkepensionsalderen, men de er bygget til tre forskellige situationer. Seniorpension handler om arbejdsevne. Tidlig pension handler om, hvor mange år du har arbejdet. Efterløn handler om, at du har betalt til en a-kasse i en lang årrække.

Kilder: borger.dk. Beløbene er før skat. Tidlig pension bliver sat ned efter egen indkomst og pensionsopsparing, og anciennitetskravet afhænger af fødselsår.

Tidlig pension giver dig mulighed for at gå på pension 1, 2 eller 3 hele år før folkepensionsalderen. Det kræver 42, 43 eller 44 års anciennitet, når du er født fra anden halvdel af 1955 til 1962, og anciennitetskravet stiger for de yngre årgange. Oplysningerne er fra borger.dk, og de står mere udførligt i guiden om tidlig pension.

Efterløn er den ordning, som flest kender, men den kræver et medlemskab, som mange ikke har haft. Reglerne er samlet i guiden om efterløn. Vælger du ikke at gå tidligt, men i stedet arbejder videre, kan du læse om, hvad folkepensionen består af, i guiden om folkepension.

Du søger via selvbetjeningen Søg seniorpension på borger.dk. Er du undtaget fra digital post, kan din kommune hjælpe med ansøgningen. Du får en afgørelse senest seks måneder efter, at du har søgt.

Er du uenig i afgørelsen, skal din klage være modtaget af Seniorpension inden for fire uger efter, at du har fået den. Hjælper en anden dig med ansøgningen, kræver det en fuldmagt, selv om I bor sammen.

En fuldmagt til netop denne sag er noget andet end en fremtidsfuldmagt, som først træder i kraft, når du ikke længere selv kan tage vare på dine forhold. Den er beskrevet i guiden om fremtidsfuldmagt.

Du kan også få mere at vide om, hvordan en pension kan se ud som helhed, i oversigten over de tre dele af din pension.

Er du førtidspensionist eller modtager seniorpension, kan du vælge at spare op i den supplerende ordning SUPP. Den er forklaret i guiden supplerende arbejdsmarkedspension.